MORTEN GAUSTADS FOTO UDSTILLING


RUDKØBING: Langeland Bibliotek viser fra mandag den 14. august Morten Gaustads fotoudstilling “Oldtidsminder på Langeland”.

Morten Gaustad er norsk født, bosat i Rudkøbing og gift med oversætteren Sara Koch. Han har tidligere været lektor i norsk litteratur og sprog ved Syddansk Universitet og arbejdet som oversætter og forlagsredaktør. Nu er han kulturformidler i egen virksomhed. Morten Gaustad fortæller:

Foto: Morten Gaustads

“På Langeland er der rigtigt mange dysser og jættestuer – store stenmonumenter opført for over 5.000 år siden. Monumenterne var gravkamre hvor de dødes knogler blev lagt. Måske indgik de i religiøse ritualer, hvor man ved shamaners hjælp påkaldte de dødes verden. Måske fungerede de også som et stort astronomisk observatorium som stenalderens mennesker kunne forudsige måneformørkelser ved hjælp af. Gravmonumenterne er de ældste bygningsværker vi har bevaret fra oldtiden.”

Morten Gaustads udstilling viser, hvordan de fremdeles er til stede i landskabet – i kornmarker, inde i skove, på toppen af Ristinge Klint og langs vejene på Langeland.

Besøg hans Facebook profil her for at se en kort video

LINK TIL KILDE

Der er reception for udstillingen mandag d. 14/8 kl. 15, hvor vi serverer et glas vin og lidt snacks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.