MØLLEHAVEHUSET KLAR MED NYT PROGRAM


Hvad er poesi?

Hvad er poesi? Hvad vil det sige at have et poetisk væsen? Eller sans for poesi? Hvad er det vi kan med rim og metrik?

Søndag den 5. august fra 15-17 åbner Møllehavehuset igen for de populære søndagssaloner.

Cand. mag. Marianne Volf Andersen indleder med at fortælle om poesi og rim. At kunne rime er en præstation. Der findes gode rim og dårlige rim. Slappe og spændstige rim og rim som kan kilde i maven som trampolinhop. Men hvad er det der sker, når vi leger med rim?

Ord finder ord i rim

At rime er en særlig evne ligesom at tegne. Og nogle mennesker kan slet ikke lade være. De får overraskelser og trylleri ud af det. Tænk bare på Møllehave, Halfdan og Benny…. Tænk på Habakuk. Når ord rimer, er de i deres lydelige overensstemmelse en øjeblikkelig tilstedeværelse af selve poesien. At rime er en forståelsesmulighed over verden, som også giver stemning til den.

Rim peger på lyden i et ord som en del af ordets betydningsmuligheder. Gennem lyden kan man kombinere sig med andre tilsyneladende fremmede ord og danne overraskende sammenhænge. De styrer teksten et andet sted hen, end det var planlagt – og måske skal de slet ikke betyde andet end at være en klang, som en frihed fra andre opgaver?

Limericks

Den gamle greve i Tranekær
Var såvel både pige som barnekær
Han tog hver dag en ny og befolked en by
Så nu ved i hvordan I er far´ne her

En kvælerslange fra Tullebølle
Kom væk fra de stier den skulle følge
Den endte sit liv under slagterens kniv
Og nu bli´r den solgt som rullepølle

I Ennebølle kan bøller ende
Og vores finder I snart herhenne
Og inden længe vil flere følge
Som også ender i Ennebølle

Anni Printz skaber nye verdener og nye virkeligheder

Møllehavehuset har inviteret den lokale forfatter og billedmager Anni Printz. Anni Printz skriver først og fremmest for børn og barnlige sjæle. I sin nyeste udgivelse Et studium i den menneskelige viser Anni Printz os i rim, vers og streg sin verden af finurlige, farverige typer og forunderlige skæve eksistenser. Et studium i den menneskelige natur – er en lille, fin samling af såkaldte Limericks. Anni Printz har taget sig visse friheder og kalder derfor sine hverdagsdigte for Prinzericks.

Anni Printz - FOTO: oeboen.dk

Anni Printz – FOTO: oeboen.dk

Anni Printz er pensioneret lærer, tidligere medlem af kommunalbestyrelsen. Siden 2008 har hun været plaget  af Parkinson. Det har dog ikke sat en stopper for hendes kreativitet og iderigdom og den 17. juni i år åbnede Anni Printz galleri Havnefront i Lohals. Her kan man købe akryl-og akvarelbilleder, sjove finurlige mobiler, postkort og bøger i den lette, underfundige og vovede, finurlige genre. – Et studium i den menneskelige natur kan købes ved søndagssalon d. 5. august for kr. 100


Opera ved Tranekær Slot

Kære kursister.

Opera i det fri – Så kan det ikke blive bedre! -Var det ikke oplagt at få den oplevelse med, når I alligevel er på Langeland Højskole den 18. og 19. august i Møllehavehuset 10 min derfra.

Ikke tilmeldt endnu? Gør det nu og få en oplevelse!
NB: Højskoledagene betales separat og er ikke en del af Møllehavehuset’s medlemsskab.

KUNSTEN OG STEDET: HVORDAN FORTÆLLER MAN EN Ø?

Få en stor oplevelse til Opera i det fri den 18. august ved Tranekær Slot. Tag picnic-kurven med – alle er velkomne, og det er gratis.

Hør de største opera-arier og den skønneste musik, udbring en skål til Figaros bryllup, syng et kvad med Trubaduren, find den lette blomsterkjole frem til Summertime og bliv lidt forelsket med La bohème!

Det er blot et lille udpluk af det, der er på programmet, når Det Kongelige Teater for 13. år i træk fortsætter den populære tradition Opera i det fri og inviterer alle sang- og musikglade danskere til at opleve Den Kongelige Operas dygtige solister i det danske sommerland.

Der er gratis adgang til Opera i det fri, og der er plads til, at du kan tage picnic-kurven og hele familien med.

Program
Det endelige program for Opera i det fri bliver offentliggjort den 1. august 2018. Følgende steder kan du møde Opera i det fri:

  1. august kl.18 Brønderslev, Rhododendronparken
  2. august kl.18 Viborg, Paradepladsen
  3. august kl.16 Esbjerg, Byparken
  4. august kl.18 Herning, HEART (Herning Museum of Comtemporary Art)
  5. august kl.18 Langeland, Tranekær Slot
  6. august kl.15 Gentofte, Bernstorff Slot

Det kunstneriske hold

  • Sopran: Sine Bundgaard (10., 11. og 12. august)
  • Sopran: Sofie Elkjær Jensen (17., 18. og 19. august)
  • Mezzosopran: Johanne Bock
  • Tenor: Jens Christian Tvilum
  • Baryton: David Kempster
  • Pianist: Leif Greibe (17., 18. og 19. august)
  • Pianist: Orsi Fajger (10., 11. og 12. august)

Konferencier: Lars Halby

Det Kongelige Teater takker de lokale samarbejdspartnere for det store engagement, der er helt uundværlig for Opera i det fri. For Langeland gælder det Kulturregion Fyn, Langeland Kommune og Tranekær Slot.

Læs mere om Opera i det fri på Det Kongelige Teaters hjemmeside (åbner i nyt vindue).


  • Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemsskabet)
  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr

VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.


MØLLEHAVEHUSET

Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland


Husk at tilmeld dig vores nyhedsbrev så du ikke går glip af saloner og aktiviteter!

NYHEDSBREV

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.