EFTERÅR, EFTERTANKE, EFTERLØN AF JOHANNES MØLLEHAVE


Efterårsdigt af Johannes Møllehave

Jeg elsker oktober og efterår,
med alle de farver træerne får
for siden at kaste farverne væk
og stå som tegnet med tusch og blæk
Hør skovenes efterårs hjerte banke:
Efterår, efterår eftertanke.

Cyklister i flokke når dagen gryer
med hænder på kølige cykelstyr,
hvor eftertanken er sval og skøn.
Kalenderens gavmilde efterløn
Pedaler trædes af alle kræfter.
Det er efterår: tid til at tænke efter.

Som egernet samler nød på nød
skal brændet stables til pejsens glød.
At sidde i ly og at sidde i læ
med duft af det brændende birketræ,
i ildskæret lyser øjnene blanke
efterår, efterår eftertanke.

Oktober som varsler vinteren ind.
Oktober med norden- og søndenvind
Oktober som pust fra et underbid.
Snart omstilles uret til vintertid.
Nu udskiftes skovenes garderober
Og træ-silhuetterne skriver: O K T O B E R.

Snart slutter tiden sin almanak.
Hvad er det der lyder som ordet tak?
Det er selve naturens aftenbøn
Naturen er kommet på efterløn.
Vinden kærtegner hestens manke.
Efterår, efterår eftertanke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.