SALON MED BODIL BOSSY 07.10.2018


International kunstner: kunst, kultur og natur som inspiration

Legenden om gæssene fra Normandiet – og meget mere.

Den 7. oktober fra 15-17 gæster den internationale kunstner Bodil Bossy Møllehavehuset med udstilling og foredrag.

Inspirationen til at male har Bodil Bossy fra sine mange rejser og oplevelser.

Interessen for fransk sprog og kultur opstod allerede i gymnasiet. Siden kom Bodil ved sine forældres hjælp til Lusanne i Svejts og fortsatte på l ´Ecole Bénedict” og videre på universitetet, hvor hun mødte sin kommende ægtefælle den algiersk fødte Michel Bossy, som studerede til arkitekt.

De blev gift i 1963 gift i Ebeltoft kirke, men rejste kort tid efter til USA, Manhatten i 4 år. Her fik de begge interessant arbejde: han i et italiensk arkitektfirma og hun i tekstilbranchen for det franske firma Boussac of France.

En del af Bodils arbejde bestod i at stå for i spidsen for de nye kollektioner kreeret af de store Parisiske Modedesignere udført i Boussacs tekstiler. Der var opvisninger i New York, Los Angeles, Chicago, Dalles. På Manhatten, USA var rig lejlighed til at studere kunst og gå på museum, se arkitektudstillinger.

I 1968 meldte rejselysten sig igen og Michel og Bodil Bossy rejste nu via Sydamerika, Brasilien, Argentina, Chile, Peru, Bolivia, Mexico, Honolulu, Haiti og Fidji for omsider at slå sig ned i Brisbane i Australien.

Her udviklede Bodil sin interesse for tekstil, design og mode og åbnede nu sammen med sin søster egen forretning (i alt 13 butikker) med ungt tøj importeret fra England, Italien og Frankrig. Efter sin skilsmisse og søsterens død besluttede Bodil sig for at vende tilbage til Danmark. I dag bor Bodil Bossy i Ebeltoft.

Bodil Bossy fortæller: Inspireret af en rejse til Normandiet har jeg malet en serie portrætter af kvinderne fra Pirou Slottet i Cotentin.

Kom og se (malerierne) og hør Bodil Bossy fortælle legenden om gæssene fra Normandiet.

Kunstnerportrætter

Ud over gæssene fra Normandiet kan man opleve Bodil Bossys kunstnerportrætter: Cezanne, Picasso, og flere af de store kunstnere i det 19. og 20. århundrede. Interessen for disse malere begrunder Bodil Bossy ikke alene i en respekt for deres kunstneriske talent. Også deres personlighed har gjort et stærkt indtryk.

I foredraget kommer Bodil Bossy ind på, hvordan disse kunstnere har været inspireret af hinanden og har absorberet de forskellige kunstneriske stilarter, som efter Post-Impressionismen udviklede sig til Kubismen og videre til den abstrakte kunst, som vi kender i dag.

Bodil Bossys malerier kan opleves ved Møllehavehusets søndagssaloner i oktober og november måned

Besøg Bodil Bossy’s hjemmeside her: https://www.bodil-bossy.dk/


  • Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)
  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.