NYHEDSBREV UDFORDRINGER


Kære alle.

Gabriele har fortalt mig, at der er problemer med at nogen medlemmer ikke modtager vores nyhedsbrev. Jeg har modtaget nogle beskeder fra nogle få brugere ligeledes omkring denne udfordring.

Da Danmark fik GDPR på nakken (dataloven i EU) besluttede jeg, at vi slettede ALLE abonnenter, og bad jer om, at tilmelde jer på ny således I blev bekendt med hvad det indebære at tilmelde sig nyhedsbrevet. Kort fortalt så betyder det, at vi ikke bruger jeres email adresser til andet end at sende nyhedsbreve ud en gang om ugen – hver tirsdag. Man kan altid framelde sig nyhedsbrevet. Så jeg betragter det som positivt, at nogen meget gerne vil modtage vores nyhedsbrev. Så jeg har været lidt på jagt for at finde ud af hvad der går galt.

Vores nyhedsbrev robot har fået nogle nye opdateringer, og her kan jeg se at nogen har hængt i den gamle opdatering. Alle er flyttet over på den nye liste. Jeg kan også se at nogle mangler at bekræfte deres tilmelding som man gør via en mail der bliver udsendt når man har tilmeldt sig på hjemmesiden – det er en sikkerhed for at det ER jer, og ikke en spam robot.

Det er dog vigtigt at bemærke, at der KUN bliver udsendt nyhedsbreve HVIS der er lavet nye indlæg på hjemmeside. Det sidste indlæg er fra d. 27 september – dvs at der er udsendt et nyhedsbrev tirsdag d. 02 oktober, men ikke igår d. 09 oktober.

Ydermere er det vigtigt at tjekke jeres spam filter. Efterhånden som vi får flere og flere spam mails, så bliver spam filtering også kraftigere, så I kan risikere at nyhedsbrevet pludselig bliver betragtet som spam.

Oplever I stadigvæk problemer, så fat tastaturet og send mig en email på danriis@live.dk så skal jeg gøre mit bedste for hjælpe jer.

Mvh Dan Riis, Webmaster på Møllehavehuset.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.