SALON MED JESPER W. SUNG 11.11.2018


Møllehavehuset afholder sønd. den 11. nov. kl. 15-17 Søndagssalon i Bøstrup Præstegård med forfatteren Jesper Wung Sung som foredragsholder.

Han er født i 1971 på Ærø, student fra Svendborg Gymnasium i 1992 og nu bosat i Svendborg sammen med sin kone og 2 børn.

Jesper Wung Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, som indbragte ham Bogforums debutantpris.

Den blev samme år forlæg for en ungdomsfilm. Siden har han udgivet mere end 30 bøger henvendt  til såvel børn og unge som til voksne læsere. Mange af disse er oversat til flere sprog og blevet belønnet med fine priser.

For nylig blev han nomineret til Nordisk Råds pris for børn og unge med Lynkineseren, der er en slags selvbiografi. Tematisk ligner den romanen “En anden gren”, fra 1917, som han primært vil fortælle om i foredraget i Møllehavehuset på søndag.  Romanen er en slægtshistorie, hvor Jesper Wung Sung fortæller om sine oldeforældre, Sam og Ingeborg Wung Sung, om deres kærlighed, men også om de problemer, der følger af en alliance mellem en kineser og en dansk kvinde i Danmark anno 1902, hvor Sam kom til Danmark.Han blev i bogstavelig forstand sat i bur i Tivoli, hvor han skulle indgå i en udstilling af fremmede. Ud over en smuk kærlighedshistorie er En anden gren en civilisationskritisk vidnesbyrd om danskernes historie og tilgang til mødet med fremmedartede kulturer.

Det giver stof til eftertanke – også i vore dage!

Fotograf: Jacob Jensen

En anden gren blev belønnet med De gyldne Laurbær for sine mange kvaliteter. Som en af anmelderne skrev “Jesper Wung Sungs skrivestil er sansemættet og fuld af atmosfære, som her, hvor San for første gang sætter benene i København: ”Han glor op på den slørede, stjerneløse himmel over vognen.

Så er der lugtene, alle eksotiske, om det er en sødlig em fra en allé af træer eller et skarpt strejf af pis fra en rendesten, selv røgen fra skorstenene lugter anderledes.” Her er en skarp og præcis beskrivelse af, hvordan det kan have været for en fremmed i starten af 1900-tallet at opleve København for første gang.” Samtidig er han en god formidler.

Det er anden gang Møllehavehusets gæster kan møde Jesper Wung Sung. . Alle er velkomne søndag den 11, nov

Årets julesalon  9/12 kommer Tomas  Møllehave igen og fortæller nye historier om sine juleoplevelser.


  • Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)
  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.