SALON MED BIRGIT WESTPHAL CHRISTENSEN 24.02.2019


Birgit Westphal Christensen præsenterer sin bog ”Samtale om at leve og dø bevidst”, som blev udgivet af forlaget Mellemgaard i oktober 2018.

Bogen beskriver den livs udviklingsproces, som en uventet krise for alvor satte gang i hos forfatteren, da hun nåede pensionsalderen og pludseligt var vendt hjem til Danmark efter mange år i udlandet. Gennem sorgarbejde og en daglig praksis af læsning, refleksion, og mindfulness meditation m.v. dukkede den læring, som lå i krisen op, og nye livsmuligheder åbenbarede sig. Forfatteren blev mere bevidst om, hvad hun havde lært af livet, og hvad hendes livsopgaver i den sidste del af livet skulle være.

Begreber som kærlighed, håb og tro samt tak og tilgivelse blev omsat til praksis og førte til en uddybning eller fuldbyrdelse af gamle relationer og en dybere bevidsthed om det at være menneske.

Da Birgit samtidigt oplevede, at mange andre pensionister kæmpede med at finde en ny identitet uden for arbejdsmarkedet og med at forholde sig til deres liv og især til afslutningen af livet, opstod idéen om at skrive en ”samtalebog” om at leve og dø bevidst. Birgit opfatter selv bogen som et oplæg til en idéudveksling mellem hende og læseren. Bogen bliver for tiden fulgt op med foredrag og gruppesamtaler i forskelligt regi. Ved salonen vil Birgit fortælle om den proces, som førte til bogen, bogens indhold og gerne besvare spørgsmål.

Birgit Westphal Christensen (f.1949) har haft et oplevelsesrigt liv fyldt med glæder, udfordringer og sorger i mange forskellige kulturer og sammenhænge i Danmark, Europa, Afrika, Asien og Nordamerika. Hendes faglige baggrund er som sygeplejerske, hvor hun i godt 40 år har arbejdet som underviser og sundhedsrådgiver i mange lande og for forskellige organisationer, bl.a. Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, WHO, og Danida. Hun har en Master- og Ph D-grad inden for public health og har været lektor og forsker på universiteter i Sverige, Danmark og Canada.

BIRGIT WESTPHAL CHRISTENSEN

BIRGIT WESTPHAL CHRISTENSEN

Interessen for sammenhængen mellem samfund, krop, psyke, sjæl og sundhed afspejles såvel i hendes undervisning som i hendes bøger. I dag er hun – ud over at være pensioneret – konsulent, foredragsholder og samtalepartner for mennesker, som tumler med livs- og døds spørgsmål. Hun har tidligere bl.a. udgivet bogen ”Aids in a Caring Society”, som er hendes doktorafhandling. Birgit Westphal Christensen bor i Tranekær (birgitwestphalc@gmail.com).

Bogen kan købes for kr. 160 i forbindelse med salonen. Yderligere oplysninger om bogen findes på Facebooksiden ”At leve bevidst”.


MEDLEMSKAB


Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)

  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET

Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.