SALON MED REGITZE SCHRØDER 14.04.0219


Fra drøm til virkelighed

Møllehavehuset afholder sønd. den 14. april kl. 15-17 søndagssalon i Bøstrup Præstegård. Her vil forfatter, cand. mag. Regitze Schrøder fortælle om sit forfatterskab, om hvorfor hendes romaner foregår i Paris, om hvorfor hun er så optaget af identitetsproblematikken i sit forfatterskab, og hun stiller spørgsmålene: – Hvorfor er det så vigtigt at kende sin historie – og at forlige sig med den? Og hvorfor skal vi være åbne over for tilfældet? Dermed opnås der mulighed for medleven og eftertanke hos publikum.

Forfatterskabet startede med en bogmesse i Paris og dernæst en Odyssé i egen båd over Østersøen – ned gennem Europas kanaler. I Paris kastede hun anker for at signere sin roman ”Quand le silence parle”. Bogen udkom året efter i Danmark hos Lindhardt og Ringhof, direkte oversat til ”Når tavshed taler”. En drøm blev til virkelighed – at blive skønlitterær forfatter med udgivelse i Frankrig – efter mange års karrière i det private erhvervsliv.

Regitze Schrøder i Paris for at signere sin roman – her ved Bastillepladsen, hvor hun boede en måned på sin båd i havnen Port d’Arsenal.

Romanen er delvis selvbiografisk og foregår i vor tid i København og Paris med tilbageblik til 40’erne. Den blev kåret til månedens bog af magasinet Liv og sammenlignet med romanerne ”Sofies valg” og ”De kaldte hende Sarah”, der begge er filmatiseret og vist i Danmark.

Forrige år udkom Regitzes roman ”Ved et planlagt tilfælde”, der ligeledes foregår i Paris og i København , men i vor tid. Romanen blev omtalt af ”Alt for Damerne” som blandt årets 25 bedste bøger.

Regitze Schrøder er uddannet cand.mag og har arbejdet i flere private virksomheder som pressechef og redaktør. Hun har ligeledes været formand for Foreningen af Erhvervskvinder og repræsenteret disse i paraplyorganisationen Kvinderådet, som hun har været talskvinde for i Kvindelobbyen i Bruxelles og ved FN’s generalforsamling i New York.

Alle er velkomne i Møllehavehuset sønd. den 14. april kl. 15-17.


Husk at støtte Møllehavehuset for 2019 så vi kan fortsætte med at bringe kulturen til Langeland

MEDLEMSKAB


Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)

  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.