SALON MED KIM JUUL D. 26.05.2019


Forfatter og musiker Kim Juul gæster Møllehavehuset 26. Maj klokken 15

Kim Juul i underholdende musikalsk foredrag om en usædvanlig mandlig hovedkarakter Lars Norholm er noget så usædvanligt som en velfungerende, morsom og social mandlig efterforsker. Den slags hovedkarakterer findes der ikke mange af i moderne kriminal-litteratur. Spørgsmålet er jo så, hvordan man får sådan en størrelse til at fungere, når man ved, at godt drama lever af konflikter.

Det kommer Kim Juul med indtil flere gode, sjove og tankevækkende forklaringer på i et underholdende foredrag, hvor der også bliver lejlighed til at vippe lidt med foden og nikke i takt, når han sammen med sine to medmusikanter spiller de poetiske sange, som Norholm skriver i bøgerne for at slappe af.
Plads til smilet og til eftertanken.

Der bliver også lejlighed til at trække på smilebåndet, når Kim forklarer, hvordan han har gjort Lars Norholm til en betragter af det at være mand i et samfund, hvor det er absolut passé at være macho og endnu mere kikset at være en vatpik, og der bliver stof til eftertanke, når Kim behandler emner som vægtløse sekunder, fravær af nærvær, stilstand i fuld fart og et samfund der er ved at bevæge sig ud på et lodret skråplan. Det sidste lyder måske pessimistisk, men den underliggende tone i de anmelderroste bøger er positiv, og ifølge Kim Juul går det aldrig helt galt, så længe vi husker at tale sammen og passe på hinanden.

Kim Juul

Ifølge Kim Juul har foredraget og koncerterne udviklet sig over de seneste år. Det er sket i takt med at der er kommet flere bøger og flere sange. Den første Norholm-krimi “I et vægtløst sekund” udkom i 2014 og den seneste “På et lodret skråplan” i 2017. Kim er i gang med en femte bog i serien, men er faldet over en historie, som han har været nødt til at skrive en roman over. Det er ikke en krimi, men den trækker lidt på samme forundring over verden, som også kommer til udtryk i Norholm-serien. Den har foreløbig titlen “Elisabeths liv efter døden” og forventes at udkomme sidst på året.

Beriget og lidt klogere: Kim mener, han skal lære noget af at skrive sine bøger. På den måde er der også en reel chance for, at læserne lærer noget af at læse dem, og det smitter forhåbentlig af på det musikalske foredrag. Forhåbentlig føler man sig beriget og underholdt undervejs – og en lille smule klogere på sig selv verden, når man går hjem.


Husk at støtte Møllehavehuset for 2019 så vi kan fortsætte med at bringe kulturen til Langeland


Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)

  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland
Relateret

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.