SALON MED KAREN FASTRUP D. 24.11.2019


Forfatter Karen Fastrup holder foredrag i Møllehavehuset/Bøstrup Præstegård sønd. den 24. nov. kl. 15-17 om sin autofiktive roman Hungerhjerte (2019), der fik fine anmeldelser i såvel dagspressen som i lægefaglige kredse.

I Hungerhjerte beskriver forfatteren den psykose, hun selv fik i 2015, og de efterfølgende indlæggelser på psykiatriske afdelinger, som resulterede i diagnosen borderline. Romanen beskriver tillige en kompliceret barndom i en højskolefamilie tynget af storebrorens død.

Karen Fastrup har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet og gået på Forfatterskolen. Hun debuterede i 2000 med romanen Brønden.

Karen Fastrup

Hungerhjerte er hendes sjette roman. Den var i finalen til DR Romanprisen 2019 og er præmieret af Statens Kunstfond. Hun er aktuel med DR-podcasten Er du sindssyg.

Ved siden af forfatterskabet arbejder hun som litterær oversætter og har oversat forfattere som Linn Ullmann, Sally Rooney, Karl Ove Knausgård og August Strindberg.

Psykiateren Anne Lindhardt, indtil for nylig formand for Psykiatrifonden, giver Karen Fastrup følgende ord med på vejen: – (…) Med bogen Hungerhjerte arbejder hun systematisk på at give en litterær fremstilling af det at få en psykisk sygdom, så det bliver nærværende og vedkommende for alle. Derved får hun en markant stemme i forhold til afstigmatisering. Når Karen taler om Hungerhjerte, mestrer hun at formidle sin bog og den del af sin skæbne, bogen omhandler, med alvor, humor og et stort fortælletalent. Hun behersker rummet og kontakten til sine tilhørere. Hun er åben og personlig i diskussionen uden at blive privat. Karen Fastrup er værd at høre på.”

Alle er velkomne til at høre Karen Fastrups foredrag.


Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond


Husk at støtte Møllehavehuset for 2019 så vi kan fortsætte med at bringe kulturen til Langeland


Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)

  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland


Salonerne starter klokken 15.00




Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.