SALON MED JUTTA BOJSEN MØLLER 02.02.2020


Om Marie Grubbe – en dansk adels kvindes skæbne.

Sønd. den 2. febr. kl. 15-17 holder forfatter og cand. mag. Jutta Bojsen-Møller foredrag i Møllehavehuset/Bøstrup Præstegård om Marie Grubbe – en berømt adelskvinde fra 1600-tallet – der som ganske ung blev gift med Christian IV’s søn Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun fik et dramatisk og omtumlet liv i og bevægede sig fra samfundets øverste top til dets nederste bund. En fascinerende historie, der er holdt i live af nogle af vore mest betydningsfulde digtere, som hver især har fortolket hendes skæbne ud fra deres egen tid.

Det drejer sig om:

  • Ludvig Holberg i epistel nr. 89 (1748) om “selsomme Ægteskaber”, hvor han skildrer sit møde med Marie Grubbe, da hun er færgekone ved Grønsund på Falster.
  • H.C. Andersen i eventyret “Hønse-Grethes Familie” (1869).
  • Steen Steensen Blicher i romanen “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824), hvor hovedpersonen Sophies skæbne er bygget over Marie Grubbes liv.
  • I.P. Jacobsen i den naturalistiske roman “Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende Aarhundrede” (1876).
  • Juliane Preisleri romanen “Kysse Marie. En historie om Marie Grubbe” (1994).
  • Lone Hørslev i romanen “Dyrets år” (2014).
Jutta Bojsen Møller

Jutta Bojsen-Møller tager udgangspunkt i en fortælling om den historiske Marie Grubbe, om hendes ægteskab med Ulrik Frederik Gyldenløve, og om hvordan det siden gik hende. Derefter præsenteres de litterære fortolkninger af hendes skæbne.

Jutta Bojsen-Møller er en erfaren foredragsholder, der udover sit daglige virke som gymnasielektor i dansk, religion og retorik brænder for at fortælle den gode historie. Siden 1985 har hun rejst land og rige rundt med foredrag om litterære og kulturhistoriske emner samt – ikke mindst – portrætter af kvinder.

Alle er velkomne til søndagssalonen med Jutta Bojsen-Møller den 2. febr. kl. 15-17.



Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)

  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland


Salonerne starter klokken 15.00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.