Søndag den 3. september kl.14.30-16.30 er det forfatter, fortæller og foredragsholder Pia Sigmund som gæster Møllehavehuset.
Pia Sigmund tager fat i sin allerførste første udgivelse, Oldemor Erna: en beretning om en pioner og hendes tid. Selv fremhæver hun biografien, som den vigtigste bog i sit (i øvrigt store) forfatterskab. Faktisk er Erna den kvinde, som inspirerede Pia Sigmund til selv at gå i gang med at skrive og i en sen alder (50 år) at begynde på et universitetsstudium i historie.

Erna Juel-Hansen (1845-1922), f. Drachmann, var en af Det moderne Gennembruds centrale kvindeskikkelser. Hun var engageret i pædagogik, gymnastik, bedre undervisning for piger, kvindens ligeberettigelse og valgret og en sundere klædedragt for kvinder. Hun skrev romaner og noveller om kvinders erotiske og sociale identitetssøgen og frigørelse. Sammen med sin mand oprettede hun Danmarks første børnehave, og hun åbnede selvstændigt et institut for pige- og kvindegymnastik. Erna Juel-Hansen var en usædvanlig kvinde med et spændende liv, og er i “Oldemor Erna” portrætteret af sit oldebarn Pia Sigmund.
Pia Sigmund (f. 1940) er forfatter og historiefortæller. Hun er uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium og har en cand.phil. i historie og kultur og formidling. Pia Sigmund er oldebarn til Erna Juel-Hansen, f. Drachmann.
I foredraget den 3. september henter Pia Sigmund denne betydningsfulde kvinde og hendes indsats frem af glemslen
Salonerne starter klokken 14.30
MEDLEMSKAB
Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)
- Ikke medlemmer 100 kr pr. person
- Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
- Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
- VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.
