Salon med Anne Haubæk og Thomas Ubbesen d. 23.03.2025

Sidste Nyt fra Østfronten

Anne Haubæk og Thomas Ubbesen er journalister og dokumentarister med en lang karriere i DR – bl.a. som redaktør og studievært på P1 og som udenrigskorrespondent på DRTV.

Thomas Ubbesen (f. 1956) er journalist og forfatter og har siden sin tidlige barndom rejst over det meste af kloden. Han har virket som udenrigsjournalist og produceret utallige tv- og radioudsendelser for DR, især fra krigs- og katastrofezoner bl.a på Balkan, Krim og Ukraine foruden i Mellemøsten, Afrika, Asien og Mellemamerika. Thomas Ubbesen har modtaget Kryger- prisen for en særlig betydelig indsats i forbindelse med udsendelser i Danmarks Radio.

Thomas Ubbesen er gift med journalist Anne Haubek (f.1962) som igennem tre årtier har beskæftiget sig med Europa og EU. Hun har rejst kontinentet tyndt og mødt europæerne gennem kriser og turbulens.

Sammen har parret rejst med bus og tog til Udkantsområder i især Østeuropa. Thomas Ubbesen og Anne Haubæk fortæller om deres oplevelser fra mødet med helt almindelige mennesker, sårbare, børn og ældre, familier som lever under svære humanitære forhold på Østfronten. De taler med folk, som normalt ikke kommer til orde, og lader os få et indblik i forholdene langt væk – og alligevel tæt på.

Thomas Ubbesen og Anne Haubek har været i Ukraine adskillige gange efter at krigen i Ukraine bredte sig til hele landet ved den russiske invasion den 24. feb. 2022.

Salonerne starter klokken 15.00 – nærmere beskrivelser om de enkelte saloner kommer løbende.

MEDLEMSKAB


Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)

  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland