Tak til vore sponsorer.
På foreningens vegne takker vi for jeres interesse og opbakning til projektet :
Møllehavehuset
Vi glæder os over, at deltagelsen ved vore søndagssaloner har været imponerende. Her har vi ramt noget, som falder i publikums smag.
Vi er overbeviste om, at successen fortsætter langt ud i fremtiden, men “Møllehavehuset” skal helst være meget mere end søndagssaloner !
Det beløb, I har givet os, skal hjælpe os videre mod det mål, vi har sat os frem mod Johannes Møllehaves 80 års fødselsdag i 2017.
Til den tid håber vi, at vi kan åbne for en aktiv samling af alle Møllehaves udgivelser af bøger og tv.
Under alle omstændigheder kan vi love jer, at jeres bidrag vil være med til at udbrede litteraturen og kulturen til glæde for mange og til hjælp for et udkantsområde, som fortjener opmærksomhed.
Derfor endnu engang tak !
Kære Gabriele. Jeg faldt over disse sider, og mindedes min tid som dreng i Hvidovre, hvor jeg gik på Risbjergskolen 1953-1962, og hvor du fulgte mig helt frem til realeksamen. Jeg var en lille bebrillet elev, men som du tog dig tid til at få med i undervisningen, hvilket jeg er evigt taknemmelig for. Kære klasselærer. Jeg fik både studentereksamen og universitet, og var på mange ekspeditioner i Grønland, og sluttede med at slå mig ned i Grønland, hvor jeg blev meddelt statspension fra en stilling som HTX gymnasieinspektør. Du var min elskede dansklærer, og du skal vide, at jeg i mine pensionistår har skrevet 7 fagbøger om grønlandske mineraler og bjergarter og 5 skønlitterære bøger om fortid og fremtid i dette store land. Jeg er blevet velsignet med medgang og en dejlig familie med børn og børnebørn. Iøvrigt var jeg spejder sammen med Erling, som jo fik alt for kort et ophold på jorden. Mon du kan huske mig ? Tak til dig fordi du samlede mig op i den spæde pubertet. Mange hilsner Bjarne Adelsteen Ljungdahl