Bøstrup kirke er sognekirken for Bøstrup Sogn, der hører under Fyens Stift. Kirken ligger i Langeland Kommune, tidligere lå den i Tranekær Kommune, Langelands Nørre Herred.
Foreningen Møllehavehuset er taknemmelige for og værdsætter præsteboligens smukke beliggenhed tæt ved Bøstrup kirke. Kirken er en klassisk middelalderkirke.
Kirkerne er Danmarks største men decentrale museum for arkitektur, kunst og kultur gennem århundreder. Vore ensartede og dog forskellige romanske landsbykirker med granitkunst er unikke for Danmark og fortæller en særlig historie om dansk kulturlandskab, sammenhæng med centrene i Europa og samtidig regional egenart.
I Bøstrup kirke er karakteristiske billedkvadre indsat i murene – for eksempel et Kristus-hoved.
Altertavlen er et renæssancearbejde fra omkring 1615, prædikestol fra Hans Gudewerdt den Yngres billedskærerværksted udført i renæssancestil 1634.
På kirkegården hviler fru Constance Leth til Egeløkke. Hun huskes især fordi Grundtvig i 1805, da han var huslærer på godset, nærede en dyb forelskelse i hende.