Salon om Møllehave – Liv og Værk d. 04.09.2022

Vi mindes præst, forfatter og foredragsholder Johannes Møllehave (f. 1937 død 10/5 2021) ved at invitere hans niece og tætte samarbejdspartner cand.mag. Marianne Volf Andersen, som vil give os et indblik i sammenhængen mellem liv og værk.

I foredraget dykker hun ned i den private historie og viser billeder fra familiealbummet.

Vi følger processen fra Johannes til præst, forfatter, formidler eller ligefrem fænomenet Møllehave.

Hvilke inspirationer møder Johannes Møllehave i sit liv? hvor og hvornår? Hvorfra kommer hans interesse for sproget? Hvilke forfatterskaber optager ham – og hvorfor?

Hvorfra kommer hans talent, vitalitet, glæde og engagement. Og hvad er drivkraften bag hans livs pulserende rastløshed?

Mikkel Møllehave (Johannes søn) læser udvalgte tekststeder fra forfatterskabet.

Mikkel Møllehave

Foredraget ledsages af sange og salmer med tekst af Møllehave.


Salonerne starter klokken 14.30


MEDLEMSKAB


Medlemmer 40 kr pr. person (foredrag betalt via medlemskabet)

  • Ikke medlemmer 100 kr pr. person
  • Prisen inkluderer kaffe, the, et glas vin/vand og et stykke chokolade
  • Johannes Møllehave bog: Salon og salutter med billeder fra foreningens egen fotograf 100 kr
  • VI TAGER IMOD MOBILEPAY (96945) OG KONTANTER.

MØLLEHAVEHUSET
Møllehavehuset (Præsteboligen)
Bøstrupvej 39
5953 Tranekær
Langeland