Hvordan kom salonerne til Bøstrup ?
Lige fra foreningens start i oktober 2014 har Møllehavehusets varemærke været søndagssalonerne.
I det følgende vil jeg give et indblik i, hvordan ideen er opstået.
Mange gange kan man undre sig over, hvordan et sammentræf af tilfældigheder kan fostre helt uventede, nye traditioner.
Da jeg således en regnvåd søndag i august 2014 ankom til Bøstrup for at bese den præstegård, som min datter Marianne netop havde lejet, var jeg i tankerne optaget af et studieprojekt, som jeg lige havde været specialevejleder på for en franskstuderende.
Specialet tog udgangspunkt i kunstneren Toulouse Lautrecs malerier og havde til formål at belyse “la belle epoque”- (tiden mellem 1880 og 1914 )
ud fra kunstnerens malerier.
Et væsentligt kendetegn for det parisiske kulturliv i den periode var de musikalske og litterære saloner, som skød frem overalt.
Det bedre borgerskab havde taget fænomenet til sig, og rundt om i byernes by mødtes man under intime, private omgivelser for at høre, iagttage og drøfte tidens musik, litteratur og malerkunst.
I smukt møblerede stuer med farvede tapeter, tykke silkegardiner, levende lys, blomster, krystal og lette anretninger blev man beriget med kulturel viden.
De oprindelige kunstsaloner var udgået fra Louvre, men de var for de få udvalgte. Nu blomstrede en anden slags saloner altså op rundt om i det centrale Paris. Det var kulturelle sammenkomster i privat regi.
En regelmæssig begivenhed på en fast ugedag.
Værtinden (for det var oftest en kvinde) stillede sit hjem til rådighed for forskellige optrædender, f.eks.digtoplæsning, foredrag eller musikalske soireer.
Deltagerne i salon bestod af et bredt udsnit af befolkningen, fra grevinder og guvernører til skuespillere og skøger.
Salonen bidrog til at opbløde de herskende, sociale skel. En baron kunne stifte bekendtskab med en børshandler eller en bokser.
Salonen blev på den måde et familiært mødested, hvor almindelige borgere, kunstnere og videnskabsfolk søgte inspiration og mødte mennesker med forskellige holdninger.
Alle disse billeder fra “la belle epoque’s parisiske saloner fløj gennem mit hoved, da jeg på denne regnvejrsdag stod i den ganske tomme præstegård, som på det tidspunkt kun rummede de farvede vægge, de grønne silkegardiner og de smukke, hvide vinduespartier ud mod parken.
Mens jeg iagttog dette interiør stod min datter og fortalte, at hun først og fremmest havde lejet præstegården for at kunne skrive og arbejde med litteratur, som hun elsker, og som er hendes fag.
Hun ville gerne formidle sin viden til glæde og opmuntring for et publikum, men havde netop fået den besked, at lejemålet var et almindeligt boliglejemål, og at hun ikke kunne få lov til at tale eller undervise i sognegården overfor.
Denne nedslående meddelelse skabte en smule usikkerhed.
Midt i al den snak stod jeg med en fornemmelse af, at disse private rum lige præcis var de rum, som for mit indre blik var en pendant til la belle epoque’s kulturelle saloner.
Hermed var ideen født !
“Vi stifter en forening og genoptager salonkonceptet med de kulturelle, litterære saloner.”
Jo mere vi dykkede ned i stedets historie, jo mere overbeviste blev vi. Bøstrup og Langelands historie viste sig at rumme det tidsmæssige sammenfald mellem dansk guldalder og la belle epoque.
Navn efter navn med tilknytning til stedet her dukkede frem: Grundtvig, Constance Steensen Leth, H.C. Andersen. Oehlenschlaeger, Pontoppidan, Sophus Clausen, Ørsted m.fl. – alle mindede de os om netop denne forsvundne tid.
Pludselig stod det helt klart, at vi måtte skaffe møbler og indrette rummene, så vi kunne åbne for en række søndagssaloner. -Og da Mariannes bror, Henrik, samtidig stod og fotograferede min bror, Johannes Møllehave, hvis formidling Marianne netop havde arbejdet med i de sidste 4 år – faldt navnet på “MØLLEHAVEHUSET” som foreningens-navn.
Johannes Møllehave har i en menneskealder været en af Danmarks bedste formidlere af litteratur, og han har i over 40 år haft fast tilknytning til Langeland, så hvorfor ikke knytte hans navn til en nystartet forening, hvis fremmeste formål er kulturformidling !
Ja, sådan opstod foreningen Møllehavehuset som “BEGREB”
Og salonerne blev en “REALITET”
Marianne bor på stedet,
Og jeg blev foreningens første formand.
Dette var fortællingen om foreningens tilblivelse
Gabriele Andersen – formand
Formand Gabriele Andersen