Af stud.public. Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2015
Da Johannes Møllehave var barn, blev han klappet på hovedet af sin far, hver gang han rimede. Mange år senere har kærligheden til sproget resulteret i mere end hundrede bøger inden for mange forskellige genrer og oftest med humoren som hovedtema. Med mere end en million solgte bøger har forfatteren, der også er præst og foredragsholder, skrevet sig ind i mange danskeres hjem og blandt andet modtaget litteraturprisen Danskernes Yndlingsforfatter to gange.
Blå bog
Født: 4. januar 1937, Frederiksberg.
Uddannelse: Student fra Metropolitanskolen, 1956. Teologisk embedseksamen, 1963.
Debut: Abraham, Isak og Jakob – en gammel historie. Carit Andersen, 1974.
Litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, 1980. H.C. Andersen-prisen, 1986. Danskernes Yndlingsforfatter, 1994 og 2003. Modersmålsprisen, 2005.
Seneste udgivelse: Fredes fobi. People’s Press, 2014. Billedbog.
Inspiration: H.C. Andersen, William Shakespeare, Storm P. og Søren Kierkegaard.
Se og hør Johannes Møllehave blive interviewet af Jarl Friis Mikkelsen om sit forfatterskab.
Baggrund
”På myrens fodsti”, s. 5.
Johannes Volf Møllehave er opvokset på de kongelige veje på Frederiksberg med sine skolelærer-forældre og søskende. Det var et kristent hjem, hvor der blev læst op af Bibelen hver dag, og hvor børnene blev opkaldt efter bibelske personer. Forfatteren er selv opkaldt efter Johannesevangeliet, som var farens foretrukne bibellæsning.
Som barn af storbyen elskede den unge Johannes Møllehave at komme ud i naturen i familiens sommerhus ved Roskilde Fjord, som han har beskrevet i sin første erindringsbog ”På myrens fodsti” (1975).
Allerede som barn holdt han af at rime. Hans forkærlighed for at lege med ordene, som i dag er kendetegnende for hans sprog, forklarer han således: ”Det skyldes nok, at jeg siden min barndom har fået en fantastisk opbakning. Min far klappede mig på hovedet, hver gang jeg rimede, så jeg rimede meget, for jeg ville gerne roses af min far. Det er helt elementært at ville være anerkendt,” siger han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19).
Inden han for alvor blev anerkendt i den brede offentlighed, blev han i 1956 student fra Metropolitanskolen i København. Efterfølgende fik han sin teologiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1963 med speciale i Søren Kierkegaards forhold til Platon. Hans store interesse for Kierkegaard har han sidenhen formidlet i bogen ”Til trøst” (2013).
Fra midten af 1960’erne til starten af 90’erne arbejdede Johannes Møllehave som præst. Først i Greve Kildebrønde, derefter i Statsfængslet i Vridsløselille og senere som sognepræst i Virum, hvor han var i fjorten år, inden han blev præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles. Det var ved siden af sit virke som præst, at han debuterede som forfatter og foredragsholder. Den første bog ”Abraham, Isak og Jakob – en gammel historie” udkom i 1974, men det var erindringsbogen ”På myrens fodsti”, der udkom året efter, som gjorde Johannes Møllehave kendt som forfatter. Fra Bruxelles flyttede han i 1991 sammen med sin kone til Brighton i England for at fokusere på sit nu voksende forfatterskab.
Sideløbende med sit forfatterskab rejste han rundt i Danmark og holdt populære foredrag. Selv mener han, at en forklaring på populariteten ligger i humoren og i at møde publikum i øjenhøjde: ”Som fængselspræst lærte jeg, at hvis jeg kom med et manuskript, kunne jeg lige så godt blive hjemme, for der skulle være øjenkontakt,”fortæller han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19). I 2006 flyttede han tilbage til Danmark og startede efterfølgende Møllehavehuset sammen med sin familie med hensigt at udbrede dansk litteratur. Det familiære samarbejde har han også introduceret i sit forfatterskab, hvor han har skrevet flere børnebøger med barnebarnet Rosa Møllehave.
Bag sig har han flere litteraturpriser og et utal af kronikker, klummer og kommentarer, revytekster, bidrag til tv-serier og sangtekster til blandt andre Anne Linnet. Hertil kommer flere erindringsbøger, romaner, børnebøger, prædikesamlinger, en børnebibel og en samtalebog med blandt andre vennen Benny Andersen, der alene har solgt over en halv million eksemplarer. I 2008 blev han ramt af flere blodpropper i hjernen og har sidenhen droslet ned for arbejdsaktiviteten, både som forfatter og foredragsholder: ”Jeg vil nødigt huskes som ham, der ikke kunne huske sine foredrag,” fortalte han umiddelbart efter (Sarah Kott: Møllehave tør ikke holde oplæg. Jyllands-Posten, 2009-06-17).
På myrens fodsti
”På myrens fodsti”, s. 49.
I 1975 udkom Johannes Møllehaves første erindringsbog ”På myrens fodsti”. Den er trykt i mere end tyve oplag og handler om at se tilværelsen fra barnets perspektiv.
Gennem atten kapitler fortæller forfatteren barndomsanekdoter om sig selv og personer, der prægede hans opvækst: Hans elskede mor og far, hans bekymrede farmor og livsglade mormor, hans modige og handlekraftige ven, den engagerede og indoktrinerende skolelærer, der introducerede ham for moderne litteratur og den lille nabokone, der fik klø af sin fuldvoksne datter.
Alle historierne har afsæt i forfatterens barndom og skildrer rejsen på vej til at blive voksen og stå på egne ben. For eksempel dengang den unge Johannes Møllehave blev betaget af trylleri og opsøgte en lokal tryllekunstner i Valby. Forfatteren købte ’trylleartikler’ af ham, og tryllekunstneren lod ham ikke gå, før han var sikker på, at forfatteren kunne finde ud af at bruge de ting, han havde købt. Efter nøjsom øvelse på barndomsværelset blev han så god, at han kunne begynde at tjene sine egne penge på at lave tryllekunst.
Bogens omdrejningspunkt er at se livet gennem et barns øjne, og historierne formidles da også med en næsten barnlig begejstring og ivrighed og i en personlig og uformel tone. Johannes Møllehaves ønske med den er, at læseren skal huske flygtige episoder fra sin egen barndom. I et fritflydende og humoristisk sprog tager han under alle omstændigheder læseren med tilbage i tiden til sin egen barndom og erindrer de lange sommerferier i sommerhuset ved Roskilde Fjord, og dengang han næsten fik tæsk af den lokale købmand.
Retur til Waterloo
”Retur til Waterloo”, s. 110.
Johannes Møllehaves roman ”Retur til Waterloo”udkom i 1991 og handler om EF-tolken Svend Svendsen, der nyder en distanceret og afsondret ungkarletilværelse i den belgiske by Waterloo. Han beslutter sig for at tage orlov fra sit arbejde, da han gennem et interview får mistanke om, at hans mor i Købenavn er syg. Han rykker ind hos hende i Kartoffelrækkerne og får et indblik i livet bag facaden som populær tv-producer og foredragsholder.
I København bliver han gode venner med Dick og hans kone Judith, som han forelsker sig hovedkulds i. Et forhold, der fra starten er vanskeliggjort af hendes ægteskab og hans egen evne til at aflæse hende. I baggrunden lurer samtidig mysteriet om hovedpersonens far, der døde for mange år siden, og som nu trækker tråde til nutiden og morens gådefulde tilstand.
Romanen er på én gang en kærlighedshistorie og en spændingsroman. Svends opslugende kærlighed til Judith, som forekommer næsten skæbnesvanger, er romanens hovedtema. Spændingen kommer blandt andet til udtryk gennem de talrige hemmeligheder; om farens død, morens sygdom og Judiths kærlighed. Alle sammen nuancer af virkeligheden, som fortælleren og hovedperson ikke kender til eller ikke formår at opfange. Parallelt med handlingssporet er kommentarer om Napoleon, Waterloo og Shakespeare, der demonstrerer forfatterens åbenlyse viden om historien og samtidig løfter den konkrete historie til et abstrakt niveau. Det er heller ikke tilfældigt, at hovedpersonens kærlighed hedder Judith ligesom Shakespeares ene datter.
Historien indledes i 1985 i Jens Juels Gade i København, hvor morens hus ligger. Her reflekterer hovedpersonen, som også er historiens fortæller, over, hvad der har bragt ham dertil. Herfra fortælles den kronologisk, undervejs med et spring frem i tiden, og strækker sig over en periode på fem år.
Fredes fobi
”Fredes fobi”, s. 18.
Børnebogen om Fredes fobi, ”Fredes fobi”, udkom i 2014 og er skrevet af Johannes Møllehave, Rosa Møllehave og illustreret af Kirsten Gjerding.
Som bogens titel antyder, handler historien om drengen Frede, der har en fobi – nærmere bestemt en klovnefobi. Det kommer til udtryk gennem mareridt i dagene op til, at Frede skal i cirkus med sin far og fætter. Da dagen oprinder, og Frede sidder under teltdugen i cirkusset, bliver han mere og mere bange, og Fredes far tror fejlagtigt, at angsten skyldes noget andet. Først da klovnene træder ind på scenen, og Frede begynder at græde, går det op for ham, at det er de hvide ansigter og klovnerierne, der skræmmer ham. Hjemme igen bliver angsten ikke bedre, og snart ser Frede klovne alle vegne, også under sin seng. Først til fastelavn, da han er klædt ud som pjerrot og ser sig selv i spejlet, forlader frygten ham, da han indser, at: ”man kan ikke være bange for sig selv”.
Genrer og tematikker
Johannes Møllehave har et yderst omfattende forfatterskab bag sig, der tæller mere end hundrede bøger i adskillige genrer. Han har blandt andet skrevet børnebøger, erindringsbøger, romaner, samtalebøger, kronikker, sangtekster og revyer. Af den grund er hans litterære stil ikke entydig eller til at sætte i én bås.
Gennemgående i hans forfatterskab er dog humoren og et oftest fritflydende og underfundigt sprog. Forfatteren forklarer, hvorfor humoren er afgørende for ham i sit virke som forfatter såvel som foredragsholder: ”Humor betyder meget for mig, og ingen dag er så fuldkommen spildt som den, hvor vi ikke lo. Når du går ind for at skulle tale for en forsamling, skal du sørge for at få dem til at grine, før der er gået to minutter, for så kan de lide dig. Men du kan ikke sætte humorens sejl, uden at du har alvorens køl,” fortæller han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19).
Netop balancen mellem humor og alvor er kendetegnende for hans forfatterskab. For selvom humoren løber som et hovedtema i Johannes Møllehaves tekster på tværs af genrer, er det altid med alvoren i hælene. Når han i ”Fredes fobi” fortæller om klovnefobi gennem humoristiske rim og sjove streger, lurer den alvorstunge angst samtidig under overfladen. Eller når han i ”På myrens fodsti” erindrer med humoristisk refleksion, at han som barn knuste en glasflaske på en mark med køer, fornægter alvoren i situationen sig ikke. Det er eksistentielle temaer som kærlighed og smerte, glæde og sorg, skyld og uskyld, som afsøges og afdækkes i de forskellige historier og formater.
Da Johannes Møllehave er opvokset med Bibelen og selv er uddannet præst, kan det virke oplagt at læse hans tekster i en religiøs kontekst. Selv siger han, at: ”De fleste af mine egne fortællinger kan læses ind i bibelfortællingen, men jeg bruger ikke Bibelen som en lovbog, men mere som en trøst.” (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19).
Beslægtede forfatterskaber
Johannes Møllehave dyrker meget humoren i sit arbejde og skæver personligt såvel som i sit forfatterskab til yndlingshumoristen Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P. Om ham siger han: ”Storm P. har jeg elsket, siden jeg mødte Peter og Ping (…) Der findes i alt 6.000 fluer og 60.000 tegninger. Jeg kan godt lide dem, der foregår i retten,” siger han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19). Om ham har forfatteren skrevet ”Tusind fluer med ét smæk” (1982) og ”Filosofiske fluer” (1988).
Johannes Møllehave er i sit forfatterskab kendt for at gå det menneskelige sind i bedene og udforske de kringlede kroge i menneskepsyken. Noget, som han blandt andet henter inspiration til fra filosoffen Søren Kierkegaard og den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij: ”Kierkegaard går ikke efter tanken. Hans hemmelighed er, at han går fra tanken til følelsen (…) som Dostojevskij siger, mennesket er ikke en traktat på to sider, mennesket er en gåde, og det siger Kierkegaard egentlig også,” fortæller han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19).
Johannes Møllehaves ofte reflekterende og til tider filosoferende stil ses også hos en forfatter som Benny Andersen i erindringsbogen: ”Den hvide due” (2004) om pudsige, sjove og tankevækkende tildragelser i hans liv. De to forfattere, der er nære venner privat og sammen har skrevet samtalebogen ”Det skal mærkes, at vi lever” (2004), deler også en sproglig underfundighed. Den kommer blandt andet til udtryk i Benny Andersens ”Verdensborger i Danmark” (1995) og ”Denne kommen og gåen” (1993) om dansk identitet.
Tilsvarende er der et forfatterslægtskab med børnebogsforfatteren Halfdan Rasmussen, der i den brede offentlighed er kendt for sine populære og humoristiske børnerim. Mest kendt er nok ”Halfdans ABC” (1967). I 2004 udgav Johannes Møllehave ”Kattenes ABC”, et spil på den populære bogs titel. Han har også udgivet flere børnebøger inden for samme humoristiske børnerimsgenre som Halfdan Rasmussen, senest ”Fredes fobi”.